Kirkelodgaard's  DV og Welsh sec. B


  2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008
  Nyheder på Kirkelodgaard 2011
Startside
Nyheder
Lidt om os
Dansk Varmblod
Welsh
Hingstevalg
Links
Salgsliste
Solgt
Himmelheste
4. december Mischa har fået ny rytter. Vi håber Malou får glæde af Mischa og ønsker dem held og lykke.
 
6. november I dag har vi våret på sidste del af Carl Trocks kursus om Welsh Ponyerne. Super kursus
 
17. oktober Vinterfolden er taget i brug og engen hvor hestene går om sommeren er lukket at for i år.
Det betyder at hestene nu kan gå helt over til skellet ved naboen, hvilket ikke er så tosset når Signe kommer og hilser på med lidt rugbrød.
Det er også slut med døgnfold. Hestene kommer nu ind til aften, bliver fodret og få lov at stå inde natten over.
 
25. september Der er i løbet af det sidst år blevet etableret "våde" enge i engarealerne nedenfor Skærup skov.
Det betyder at ca.1 tdl. af vores jord ikke længer må dyrkes med korn, men gerne må afgræsses. Det kommer nu hestene til gode. I denne weekend har vi fået færdiggjort indhegning omkring dette stykke mark og Montana, Milan og Chivas fik æren af at indvie folden.
 
4. september Det sidste halm er nu også kommet på halmloftet i tør tilstand.
 
3. september Til Føl- og Plagskue i Nr. Snede var Malou med. Hun er pt ikke så udfyldt, men er super gående. Marlene Olesen fra Gribsvad mønstrede hende helt super. Malou blev nr. 2 ud af 4 1 års hopper og fik en rigtig fin beskrivelse af Rober Jones. Bl.a. Excellent skulder samt stor ros for hendes bevægelse i skridt og trav. Med en afsluttende bemærkning om at hun bliver en dejlig avlstype var vi meget tilfredse med beskrivelsen.
 
23. august Så fik vi endelig høstet. Havren var heldigvis så tør at den kunne lægges direkte i kornvognen, så nu er hestenes foder til vinteren i hus.
 
5. august Hjemmesiden er opdateret med billeder taget i løbet af sommeren. Chivas, Monick, Milan og Malou's egne sider er der kommet nye billeder på
 
9. Juli Monick og Malou har været til Jysk Sommershow i dag. De opførte sig begge eksemplarisk og fik nogle fine beskrivelser. Malou klarede sig bedst. Hun var i hold med en 2 års hopper og to 2 års hingste og selv om hun var den yngste på blot 1 år slog hun begge hingstene og gik i ungdyrfinalen. Monick måtte også denne gang ses sig "slået" af hoppen der senere blev Best in Show. Fotografen havde kun tid til at tage billeder i finalen, så der er desværre ingen billeder af Monick.

Kirkelodgaard's Malou
 
26. Juni Det var en meget træt Chianti der kom hjem fra DV's 2 års skue her til aften. Hun var med i både løsspringning og gangarter og klarede sig rigtig flot i begge klasser med 8 i helhed.
Nu får hun så en meget velfortjent sommerferie.

 
22. Juni Efter Fyns junishow har Charlotte Jensen og Christina Kolding Jensen sendt billeder fra dagen af Malou og Monick. Jeg har så endelig fået tid til at ligge billederne ind. Billederne kan ses på deres egne sider.
 
18. Juni Horsens dyrskue er vel overstået. Der var 5 stk 2 års DV hopper. De 4 var med dressurafstamning, hvilket er en fordel når det er dyrskue og hovedsagelig skridt og trav der bedømmes. Chianti var eneste med springafstamning, men hun klarede sig super. Det blev til en flot andenplads og 22 point.

 
16. Juni Så er madpakkerne til den komne vinter pakket. Det blev til 33 stor wrapballer. Forhåbentlig får vi en gang hø i andet slet.
 
28. maj Mens Jørgen tog til Gl. Estrup for at bedømme sortbrogede køer tog jeg til Fyns Junishow med Malou og Monick. Egentlig var det kun meningen, at jeg kun ville tage Malou med, da det kræver lidt hjælp at have to hopper med, som skal ind i to klasser lige efter hinanden. Jørgen mente derimod, at jeg lige så godt kunne "fylde" traileren og derfor blev også Monick tilmeldt.

Malou var i et hold med 3 unghopper, en 3 års, en 2 års og så Malou der er 1 års. Malou opførte sig rigtig pænt og var super godt gående. Hun vandt klassen.
Monick kom i hold med de ændre hopper, hvor der var 4 hopper mellem  5 og 15 år. Monick har været showet mange gang og det var en fornøjelse af vise hende frem. Hun blev nr. to i klassen.
I ungdyrfinalen vandt Malou og blev dermed Ungdyr Champion sec B. I Hoppefinalen var både Malou og Monick med. Kim Lauersen fra Stutteri Bjerregård fremviste Monick, hvilket resulterede i titlen Reserve Hoppe Champion sec B. til Monick. Tak for hjælpen Kim.
Hoppen der "slog" Monick og blev Hoppe Champion sec. B blev også Champion sec. B og senere også BIS (best in show).
Stutteri Bjerregård havde taget farmand Witek med i byen og han tog titlen som Reserve Hingste Champion.
Desværre lå kameraet hjemme, men jeg håber at få tilsendt nogle billeder af nogle af de Welshfolk, der stod på sidelinjen med kamera.
Tak til stutteri Bjerregård for hjælpen med hopperne.
 
26. maj Montane og Milan er nu ikke længere hingste. Dyrlægen kastrerede dem begge her til eftermiddag.
 
11. maj Chascha og Magdalene er blevet scannet og der er føl i dem begge, så vi håber på to sunde og  friske føl i slutningen af marts 2012
 
7. maj Malou dag har vi været på Fyns plagskue med Malou, Hun fik en super beskrivelse og blev nr. 2/2. Hun har brugt det første år på at udvikle fundamentet og har pt. knapt udfyldt rammerne. Hun fik stor ros for bevægelsen og dommeren mente der var udviklingsmuligheder i hende, hvilket vi også fik at vide til følskuet sidste år.
 
26. april Magdalene er hentet hjem igen. Hun er blevet bedækket med Bjerregårds Witek

22. april Chascha er blevet insemineret. Valget faldt på Favorit Ask.

18. april Påskeferie - herligt. Hestene har fået lidt af græsmarken og der gumles på liv og løs i det gode vejr.
I lørdags var vi en tur på stutteri Ask, som havde åbent hus og fremviste deres springheste og det bliver med stor sandsynlighed en af deres hingst vi bruger til Chascha i år.

7. april Solskin og tocifrede varmegrader det lugter lidt af forår.
I starten af ugen blev Jørgen færdig med at så markerne - et godt forårstegn.
Det betyder dog at hestene i en periode må nøjes med en lille fold, da vinterfolden er pløjet op og sået til.
Sommerfoldene skal lige have ro et par uger mere før hestene kan indtage dem.
Magdalene tog tabet af sit føl meget pænt. De første timer prøvede hun at få liv i ham. Om aftenen kom hun på fold mens føllet blev fjernet og boksen muget. På folden gik hun og kaldte på føllet, men da hun kom ind igen og han var væk accepterede hun, at han ikke var der mere. Vi håber at kunne holde hende frisk og rask så hun til næste år kommer til at gå med føl ved siden.

21. marts Kort før midnat folede Magdalene desværre var føllet dødt ved fødslen. Et brunt hingsteføl med stjerne, snip og 4 lave sokker - behøver jeg at skrive at han bare er/var smuk. Stakkels Magdalene prøver forgæves at få liv i sit lille føl, som måske bliver det sidste hun får.
Der bliver "tomt" på marken i år. Heste/ponyer er der selvfølgelig, men der kommer til at mangle et føl. Den lille fyr, skulle som som sine søskende have holde sin mor aktiverer og løbe rundt på både den "rigtige" og den "forkerte" side af hegnet.
En kedelig afslutning på weekenden.
 
13. marts I går var vi til Welshponyerne hingsteshow på Fyn. Det var helt underligt ikke at have en pony med. Til gengæld nåede vi at se alle hingstene, hvor vi normalt ikke ser sec A og C da vi jo har vores egne at klargøre og vise frem i sec B. Bjerregårds Witek, som Magdalene har 4 afkom med blev sec B Champion og overall Reserve Champion. Desuden havde han to 2 års sønner med som stod 1 og 2 i deres hold.
I dag har vi så være til DV´s hingstekåring i Herning. En dag er faktisk for lidt men vi fik da både set Grand Prix Kür, Grand Prix springning samt endelig kåring af hingstene. Hvilken hingst vi benytter til Chascha i år er pt. ikke afgjort. Der er 3 stk. med i vores overvejelser. Så er der lige en lille måned til at tage den endelige beslutning.
 
7. marts Chianti skal efter planen på 2 års skue i år. Vi er derfor så småt begyndt med trailer træning. I dag kørte vi så en lille tur med hende. Den førte siden hun var af sted som føl. Hun går rigtig fint op i traileren, men synes der sker for lidt når man kører.
Hjemmesiden er desuden opdateret med billeder. Vi har blandt andet fået billeder af Monick og Sir Percy fra juni show 2009.

28. januar I dag har vi kørt Mischa til Skive, hvor hun skal være Lucias ridepony.
Vi håber Lucia får rigtig meget glæde af Mischa. Vi ser frem til at se dem i fremtiden.
Malou er flyttet hjemmefra. Ikke noget der behager hende, men heldigvis for hende er mor i boksen ved siden af.
Magdalene kan nu have boksen for sig selv indtil året føl melder sin ankomst.
Contes har fået ny sadel og er kommet under rytter igen. Pga. vintervejret går turen til Vejle rideklub når der skal rides.

16. januar Så er hjemmesiden opdateret og klar til 2011.

2011 startede med sne og flotte hvide marker hvilket hestene har nydt at tumle sig i.
I sidste uge skiftede vejret så til tø om dagen og frost om natten. Det betød at det første stykke af markerne hvor hestene bliver lukket ud skiftede fra pæne snedækket mark til en ren skøjtebane.
Det har betydet at hestene i den forgangne uge har stået på stald og slet ikke er kommet på fold.
I slutningen af denne uge blev det så tøvejr både dag og nat og vi kunne i weekenden tage den ene fold i brug igen, hvilket hestene har sat stor pris på.

Der er kun planlagt et føl i år. Magdalene blev i 2010 bedækket med Birtley Sir Percy og har termin i marts.
Derudover har vi planer om at Malou skal på Fyns plagskue og Chianti skal på Horsens dyrskue og til 2 års skue. Hvem der ellers kommer til shows i år vil tiden vise.
Op 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008