Kirkelodgaard's  DV og Welsh sec. B


Nyheder på Kirkelodgaard 2020
Startside
Nyheder
Lidt om os
Dansk Varmblod
Welsh
Hingstevalg
Links
Salgsliste
Solgt
Himmelheste
1. april Kirkelodgaard's Magic blev navnet som denne smukke herre har fået.
 

 
18. marts Da uret ringede kl 3.00 og webkameraet blev checket var der ingen tvivl om at Monick snart ville fole. Hun blev overvåget over webkameraet og jeg kom i tøjet for at kunne komme hurtigt i stalden hvis det blev nødvendigt. Kl 3.15 var folingen i gang. Sabine og Simone vågnede og så folingen over webkamera. Kl 3.25 kom et dejligt langbenet hingsteføl til verden. Det første WPBR føl på Kirkelodgaard.
 


 
8. marts Dansk Varmblods hingstekåring 2020 er overstået.
For vores vedkommende var det Unghestechampionatet i springning der havde størst interesse.
For første gang havde vi hest med og Kirkelodgaard's Chasmin gjorde det rigtig godt.
Ungheste championatet rides over flere dage. Chasmin virkede meget upåvirket at de flotte kulisser og tribunen, der var fuld af publikum. Desværre havde hun pga hendes store galop problemer med at være i kombinationerne og havde de to første dage hhv 1 og 2 bomme hvilke gjorde at hun kom i B-finalen.
I B-finalen gik hun sin bedste runde i Unghestechampionatet. Hun var fejlfri og blev belønnet med 9 i kapacitet/springevne og en flot andenplads.
Vi siger tak til Sarah Kroman Rosenlund for klargøring af Chasmin og Jennifer Fogh Pedersen for at overtage de sidste to måneder (efter Sarah brækkede benet) og ride hende i Herning.
 
 
Ved hjemkomsten blev hun modtaget at staldens piger med flag og en flot pyntet boks.
De næste par uger holder Chasmin fri for ridning. En velfortjent ferie.
 

 
23. Februar Kirkelodgaard's Master og Kirkelodgaard's Montoya var i dag til stævne i Egum.
Nikloline starter Kirkelodgaard's Master i LD1 og LD2. Det blev til hhv en førsteplads i LD2 med 73,33% og en tredieplads i LD1 med 70,80%
Sabine startede en elevklasse ligeledes på Kirkelodgaard's Master. Her fik hun en førsteplads i LD1 med 70%
Alberte startede Kirkelodgaard's Montoya to gange i LD2 hvor hun fik hhv. 66,96% og 66,74%
Simone startede ligesom Sabine elevklassen. Hun startede Kirkelodgaard's Montoya hvor hun fik en tredieplads med 68,89%
 
11. Februar Vinterferie betyder ikke nødvendigvis at vi kan sove længe. Kirkelodgaard's Chasmin skulle starte stævne i Bad Segeberg med Jennifer Fogh Pedersen så vi brugte en feriedag på at kører til Tyskland og se dem starte stævne. De havde en fin rundt og ser ud til at være klar til Herning. Udsmykkede spring og pynt i hele ridehuset er i hvert fald ikke noget Chasmin tager notits af. Hun er fuld koncentreret om arbejdet.
 
25. Januar Lørdag tog vi en tur til Kolding Rideklub for at se Kirkelodgaard's Chivas starte Intermedier I. De fik en andenplads med 68,16%.
Det var dejligt at se Chivas igen. Han har virkelig udviklet sig i de 3 år Sally har haft og redet ham.
 
13. Januar Det viste sig at Sarah havde brækket benet ved siden af skinnebenet, og at hun derfor ikke kommer til at ride de næste min 6-7 uger. Unghestechampionatet i Herning er først i marts og da Sarah ikke kan ride Kirkelodgaard's Chasmin har hun fundet et godt alternativ til Chasmin.
Chasmin er i dag blevet kørt til Jennifer Fogh Pedersen i Tyskland, som har lovet at ride Chasmin i Unghestechampionatet.
 
3. Januar Vejle Rideklub har landsstævne i denne weekend. Sarah Rosenlund har flere heste med og derfor tager Simone, Sabine og Charlotte op for at se Sarah starte. Da vi kom til Vejle kunne vi ikke finde Sarah trods det at hun skulle starte 3 heste i første klasse. Det viste sig at Sarah var røget af den ene hest og hun var derfor på skadeskue i Kolding.
 
 
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Op